Bruschetta

Når vejret i Danmark bliver allermest surt, er det dejligt at tænke på - og endnu bedre, at lave - de gode italienske sommerretter. Den måske simpleste af dem alle, nyder vi ofte selv både i Italien og herhjemme, nemlig bruschetta med tomat.

Ingredienser:

  • - Modne tomater.
  • - Godt hvedebrød, gerne lidt tørt, og gerne på durumhvede.
  • - En RIGTIG god olivenolie.
  • - Hvidløg

 

Fremgangsmåde:

  • - Hak tomaterne i bidder á ca. 1 gange 1 cm. Lad dem dryppe af i en si og tilsæt en smule salt både for at give lidt smag og for at dræne væsken, samt en smule kværnet peber. Lad dem stå mindst 15 min.
  • - Rist brødet på brødristeren eller i ovnen. Gnid det med hvidløg - enten på den ene eller begge sider, afhængigt af hvor glad du er for hvidløg.
  • - Læg et godt lag hakket tomat oven på hver skive brød, og hav olivenolien stående på bordet, så hver person selv kan bestemme mængden.

Så bliver det vist ikke nemmere, og det smager af sol og... Italien! Husk en god olivenolie. De er ikke billige, men holder en evighed når de kun bruges som smagsgivere som her.

Man kan tilsætte forskellige ting efter behag,f.eks. frisk basilikum, men selv den enkleste version er fremragende.

Drik en ung, let Sangiovese til. Den behøver ikke være dyr, men skal være af god kvalitet ligesom maden. Vi bruger selv Vignamaggios Il Morino.