Sikker netbetaling med Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard

Gallovini

Skip to Main Content »

Search Site

Danske vinafgifter

Nu skal der jo ikke gå politik i vinbloggen, så istedet for at komme med min holdning til de danske vinafgifter, vil jeg istedet blot ridse op, hvor store de er, og hvad det betyder for vinkvaliteten i Danmark.

Alle der importerer vin til Danmark, skal betale vinafgift, og medmindre man selv tager bilen til grænsebutikkerne (lad være, selv danske supermarkeder har bedre vin), så skal man også som privatperson betale vinafgift når man bestiller fra udlandet.

Afgiften er ca. 8,9 kr. pr. flaske på 0,75 liter. Heraf er 80 øre emballageafgift, og resten er vinafgift.  Det gælder ikke-mousserende vin med en alkoholprocent på mellm 6 og 15 (begge inklusive), med andre ord: Almindelig vin.

Til og med 31. december 2011 var afgiften ca. 3 kroner mindre.

Lad os tage et priseksempel på en flaske syditaliensk vin til 35 kr. i supermarkedet:

Pris uden moms (35 kr - 7 kr.): 28 kr.

Pris uden afgift (28 kr. - 8,9 kr.): 19,1 kr.

Pris uden fragt fra f.eks. Syditalien til Danmark (19,1 kr. - 2 kr.): 17,1 kr.

Pris uden supermarkedets avance (17,1 kr. - 7,5 kr. hvis vi antager at supermarkedet skal have en euro i avance, der også skal dække håndtering og transporten fra supermarkedets centrallager til den enkelte butik): 9,6 kr.

Nu er der 9,6 kr. tilbage til producenten i Syditalien. Ud af 9,6 kr. skal han betale flaske, prop og etiket. Derudover skal han betale folk for at høste druerne, han skal forrente udgiften til vinmarken og han skal have en top-moderne vinkælder, der både skal bygges og fyldes med moderne udstyr som f.eks. temperaturstyrede ståltanke.

Man behøver ikke mange diplomer for at regne ud, at prisen for flaskens faktiske indhold er forsvindende lille, og at der umuligt kan være råd til megen kvalitetsoptimering (som f.eks. at sortere halvdårlige druer fra) hos producenten.

Prøv selv at lægge få kroner til den danske forhandlers pris, og se hvad det gør ved producentes pris. Det er derfor, der er milevid forskel på at købe en flaske vin til 35 og 55 kroner i Danmark. Indholdet er ganske enkelt mange gange bedre og dyrere.

Apuliens fremtid

Nu har vinhandlere efterhånden reklameret med det i en årrække: "Vinene fra Apulien var engang noget masseproduceret bras, men i dag produceres der mange vine af høj kvalitet". Der er noget om snakken, men helt ærligt, så er der stadig langt mellem snapsene på Italiens hæl, Apulien (Puglia).

Klimaet er glimrende dernede i sydens sol, og især området Salento (ved bugten på indersiden af "hælens" spids) har alle muligheder for at producere gode vine. Desværre vil jeg vove påstanden, at 90% af den lokalt producerede vin er ligegyldig i smagsmæssig sammenhæng. Hvorfor er det sådan?

1. Toscana og Piemonte er generelt gode vin-regioner, men for Toscanas vedkommende laves der særligt gode vine i f.eks. Chianti Classico og bakkerne omkring Montalcino, og for Piemontes vedkommende er områderne omkring Barolo, Alba og Asti særligt gode. Udenfor Italien er Champagne og Bourgogne gode eksempler på små områder med ekstra god kvalitet. Der skal altså det rette mikroklima til, og selvom Salento er et godt område til vinproduktion, er det ikke sikkert (eller sandsynligt), at området har potentiale til at nå Barolo- eller Bourgognehøjder. Desuden produceres rigtig meget vin i området ikke på "særligt udvalgte optimale placeringer", men på det stykke land, der nu engang fulgte med familiens landbrug.

2. For at opnå et optimalt resultat skal druen passe til jordbunden og klimaet. Der er en grund til at man bruger Pinot Noir i Bourgogne og Nebbiolo i Barolo. Man kunne sikkert lave fornuftige vine ved at bytte druer, men de ville ikke nå samme højde. Vi har f.eks. smagt Sangiovese fra mange sjove steder, og der laves god Sangiovese i både Sydamerika og New Zealand, men den smager ikke som (og ikke nær så godt som) Sangiovese i Chianti-området. Udover det smagsmæssige match mellem drue og klima, er det heller ikke alle druer, der vokser lige nemt alle steder. I Apulien har producenterne gennem mange generationer fundet ud af, at f.eks. Primitivo og Negroamaro fungerer godt. Det er druer, der sjældent giver hverken kompleksitet eller elegance, men trods alt et bedre resultat, end hvis man dyrkede Nebbiolo i Apulien.

3. Verden udenfor Apulien har set et område med store høstudbytter og billigarbejdskraft. Derfor har store producenter i f.eks. Frankrig og Norditalien bedt producenterne i Apulien lave enorme mængder vin til lavpris, som de så selv har blandet med egen produktion for at kunne sænke prisen (eller øge mængden). Man har altså i mange brugt billig vin fra Apulien i både fransk og norditaliensk vin. Nogle gange foregår det helt efter reglerne, og andre gange ikke.Vi blindsmagte f.eks. for nylig en supermarkeds-"Amarone", og der blev gættet på Negroamaro fra Apulien - ikke på Corvina fra Valpolicella. Det kan man så lægge i, hvad man vil. Under alle omstændigheder har de lokale producenter fulgt efterspørgslen og produceret det ønskede produkt. Det er f.eks. også grunden til at Syrah-druen produceres i store mængder i både Apulien og på Sicilien.

4. Lokal tradition. Der er bare forskel på, hvad folk synes er lækkert. Nogle mennesker søger ranke, elegante vine, andre søger varme overmodne bamser. Der findes ikke nogen facitliste for, hvilken stil der er bedst. De syditalienske indbyggere og det syditalienske køkken passer sikkert bedst til de kraftige, solmodne og krydrede vine.

Vigtigst af alt når vi taler om lokal tradition er dog "attention to detail". Der har bare været tradition for, at man stillede sig tilfreds med "god" vin, hvor man i f.eks. Piemonte og Bourgogne i højere grad har fortsat år efter år på at udforske og optimere for at nå nye højder.

Derfor bliver den vigtigste faktor når det kommer til Apuliens fremtid indenfor vin en holdningsændring. Får området flere unge vinmagere med en anden mentalitet, der gør at der forskes og udvikles for at opnå bedre resultater, eller fortsætte man i samme rille som nu? Mit gæt er, at det bliver en meget langsommelig proces, der snildt kan tage et par generationer, men at de få unge vinmagere, der besidder et tilstrækkeligt højt ambitionsniveau bliver forgyldt. De kan nemlig lave mere per krone end andre steder i Italien, da både arbejdskraft og jord er billigere.

Hvorfor skriver vi nu så meget om Apulien?

Jo, vi har i et par år arbejdet sammen med producenten Feudi d'Otranto fra Salento. Producenten startede først med at lave vin i 2004, og har aldrig været involveret i masseproduktion at billig vin til Frankrig, Valpolicella eller andre områder. De er startet med maksimal kvalitet for øje, og vigtigst: Bedre kvalitet end man i øjeblikket ser hos konkurrenterne.

Det har dog heller ikke været nemt for Feudi d'Otranto. De første år var vinene ikke noget at skrive hjem om, og den meget unge vinmager har haft en ekstremt stejl læringskurve. Han har de senere år fået hjælp fra vinmageren Francesco Naldi (Toscana), som både har hjulpet i kælderen og på marken. Den løbende proces, der har givet årlige forbedringer både på mark og i kælder, har sammen med vinstokkenes modning betydet et tydeligt spring i kvalitet år for år.

Vi solgte selv Feudis Primitivo 2008, som bød på rigtig meget vin for pengene, men da vi i marts 2012 smagte producentens Primitivo 2010, kiggede vi på hinanden og tænkte: "Det her er ikke bare meget vin for pengene, det er glimrende vin uanset pris". Det samme kan siges om producentes øvrige vine lavet på Syrah og Aglianico, og både vi og vores kunder er overordentligt begejstrede for vinene.

Med undtagelse af Feudis topvin, Ardentius, er stilen den samme: Ikke voldomt megen kompleksitet, men virkeligt vellavet og velsmagende vin, der passer til de fleste måltider og de fleste mennesker.

Hvis resten af Apulien blot fortsatte i samme spor, ville en række producenter i Mellem- og Norditalien virkelig være nødt til at oppe sig.

Vin fra Abruzzo

I løbet af 2012 kommer der en masse spændende ny vin på gallovini.dk.

Vi har fundet to spændende producenter fra Abruzzo i mellemitalien, og kan nu præsentere den ene: Agriverde. Internationalt kendt producent, som faktisk er vores pt. største producent. Der bruges ingen sprøjtemidler overhovedet - produktionen er 100% økologisk (det står dog ikke på flaskerne).

Vinene fra Agriverde kendetegnes ved begrænset mængde tannin, en masse frugt og stor drikkeglæde. Vi har tre rødvine fra Agriverde, alle lavet på Montepulciano-druen (Montepulciano d'Abruzzo). Montepulciano d'Abruzzo-vine er oftest frugtrige, forholdsvis enkle at gå til og til at betale. Det gælder i høj grad for Agriverdes rødvine!

Riseis (fra 69 kr.) er hvad vi kalder "bedre hverdagsvin". Medium koncentration, rigelig frugt, en smule egefad, læskende drikkeglæde.

Solarea (129 kr.) er en stor, koncentreret vin. Perfekt til kraftige kødretter, ikke mindst grillet kød.

Plateo (175 kr.) modtager ofte 3 glas i Gambero Rosso. Superelegant. Klassisk, stor italiensk vin, der i nuværende årgang 2007 bør have et par år i kælderen. Vinen er ganske enkelt et røverkøb i forhold til kvaliteten.

Agriverde laver også hvidvine, og vi har en enkelt på programmet, lavet på Trebbiano-druen, den mest fremtrædende hvidvinsdrue i Abruzzo.

Vinene fra Agriverde har vores varmeste anbefalinger, og har du ikke eksperimenteret meget med vine fra Abruzzo, er Agriverde det rigtige sted at starte.

Madglæde

Vi har efterhånden fået det at vide så mange gange, at det kun kan være sandheden: Vi skal spare på kulhydraterne, og "hurtige" kulhydrater fra f.eks. ris og pasta er noget skidt, som vi bliver tykke af.

Jeg er ikke videnskabsmand, og kan derfor ikke dokumentere det modsatte - alligevel er jeg ret sikker på at årsagen til at folk i den vestlige verden bliver tykkere, ikke er, at vi spiser ris og pasta.

Italienerne spiser gerne pasta både til frokost og aften. De spiser det i et utal af former, med forskellige oste på, med forskellige sovse over, i lasagne og så videre. Mig bekendt er italienerne ikke tykkere end danskerne, og mig bekendt har de ikke flere hjerteproblemer end vi har i Danmark.

Hvorfor bliver italienerne så ikke tykkere? Det er fordi de bliver mætte af den mad de spiser. Ikke blot i den forstand at de får fyldt maven, men at de bliver madtilfredse. Hjemmelavet pasta med en sovs af solmodne tomater, basilikum og god olivenolie mætter bare helt anderledes end discount-supermarkedets løsning til en samlet pris på 7,95. Uanset mængde.

Jeg påstår ikke at man skal spise uhæmmet løs af pasta, ej heller at jeg har tabt mig på næste tur til Italien - men det er nok i højere grad isens end pastaens skyld :-).

Vin og transportsyge

"Har du talt med din vin i dag" udbrød en god bekendt, da vi fortalte hende om at vin skulle ligge nogen tid efter at være transporteret et langt stykke. Den er dog god nok.

Måske har du taget nogle flasker med i bilen efter en tur til Italien, Spanien eller Frankrig og konstateret, at de smagte knap så godt herhjemme i Danmark. Der er helt sikkert en række faktorer, der gør at vinen aldrig kommer til at smage hos bonden selv, men de første par uger efter hjemtransporten er den som regel helt gal.

Transportsygen kommer som regel til udtryk ved at vinen virker usammenhængende i smagen. Den runde, helstøbte frugtsmag er væk og syren er ikke integreret med resten af smagen. Derfor kan vinen virke sur og sprittet.

Lad den derfor ligge mindst to uger efter den lange rejse, så vil vinen have "samlet sig" igen og smage nogenlunde som du husker.

Faktisk kan selv rystelserne på langt kortere afstande slå en vin ud af kurs. Vine med meget stor elegance, f.eks. vine fra Toscana og Bordeaux er meget sårbare overfor rystelser, og en time på bagsædet af en bil kan få en vin til at smage ganske anderledes. Husk derfor at fragte vinen til destinationen nogle dage inden der skal smages "stor" vin.

Hos Gallovini sætter vi først vin til salg mindst to uger efter de er modtaget, og først efter vi har konstateret at smagen er optimal. Vi råder dog vore kunder til at lade vinen stå nogle dage efter turen med fragtmand.

 

Vind vin for 500 kr. hver måned

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev deltager du automatisk i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. hver måned. Nyhedsbrevet kan til enhver tid afmeldes.

×