Så er det i høj grad blevet efterår, og selvom vejret har været trist, bød weekenden på en positiv vinoverraskelse.

Under en oprydning i vores pulterrum i kælderen fandt jeg i en flyttekasse en flaske Chianti Classico fra 2004. Det er en flaske til ca. 80 kr. - ikke nogen "stor" vin, men ganske vellavet vin fra en mellemklasseproducent, købt i en vinhandel. Jeg havde ladet flasken ligge i vinskabet et års tid derefter, hele tiden med en formodning om at den nok ikke var værd at drikke. Dels fordi jeg foretrækker Chianti ung (3-5 år fra høsten), dels fordi vin i den prisklasse som oftest er lavet til at blive drukket hurtigt, og dels fordi den må have oplevet voldsomme temperatursvingninger gennem flere år i flyttekassen.

Heldigvis blev min formodning gjort til skamme! Vinen smagte herligt, og var afgjort bedre nu, end hvis jeg havde åbnet den i 2007. En af grundene er sandsynligvis, at vinen er lagret på store fade fremfor på barriques. Det betyder mindre fadpræg og mindre iltning under fremstillingen, og det er medvirkende til at vinen gennem mange år kan udvikle sig i flasken og give mere kompleksitet. Det kræver selvfølgelig også druer af en vis kvalitet, så det er de færreste supermarkeds-Chianti'er, der vil have gavn af den nævnte vins ophold i flyttekassen.

Da mine forventninger til vinen ikke var så store, havnede størstedelen i en stegeso sammen med oksehaler og rodfrugter, hvilket egentlig var en skam - men det var nu heller ikke tosset.

Vi forhandler selv flest Chianti'er, der er lavet på traditionel vis - dvs. også er lavet af glimrende druer og lagret på store fade - og det bekræfter heldigvis det vi fortæller vores kunder, nemlig at god Chianti kan ligge en årrække, og hele tiden udvikler sig.