Toppen af poppen, en af Valpolicellas absolut bedste producenter, Venturini, forhandles nu af Gallovini. Venturini er måske den producent i Valpolicella, der (efter vores mening) er bedst til at kombinere områdets frugtrige stil med den klassiske italienske "rygrad" i vinen, der gør den så velegnet til mad.

Lige fra den "lille" Valpolicella Classico til den "store" enkeltmarks-Amarone, leverer Venturini høj, høj kvalitet og frugtige vine med meget ren og behagelig smag. Hele serien af vine er kendetegnet ved at levere høj kvalitet og masser af kraft pr. krone. Her er altså tale om rigtig meget vin for pengene.

Venturini er blandt de 12 "Amarone Families" - en sammenslutning af klassiske Amarone-producenter, der arbejder for at genvinde respekten omkring områdets vine, der desværre i disse år lider et dyk pga. underlødige produkter med "dyr etiket".

Med Venturinis vine på hylderne betyder det også at vores kunder nu har muligheden for at vælge mellem Terre di Pietras meget klassiske Valpolicella-vine og Venturinis forholdsvis moderne vine. Noget for enhver smag.

Se Venturinis vine her.